DACAAR | Danish Committee Aid for Afghan Refugees
Side om side med det afghanske folk English | Danish

'Waiting for Hope' konference og udstilling i København



Foto: (c) Sandra Calligaro for ACF France



Photo: (c) Sandra Calligaro for ACF France
Invitation til Afghanistan-konference og fotoudstilling ’Waiting for Hope’ d. 12. september kl. 13.00-17.30.


Vær med til at debattere og styrke de humanitære indsatser og udviklingsarbejdet i Afghanistan

Hvad virker i en konfliktramt og skrøbelig stat som Afghanistan? Og hvad virker ikke?

Det anslås, at Afghanistan huser over to mio. hjemvendte flygtninge og internt fordrevne. Hvad kan vi gøre, så afghanerne kan mere end vente på håbet?

Sæt kryds i kalenderen den 12.september kl. 13.00-16.00 til en Afghanistan-konference og fotoudstilling med efterfølgende reception kl. 16.00-17.30 i AFUK, Akademiet for Utæmmet Kreativitet, Enghavevej 82b, blot to kilometer fra Rådhuspladsen i København.

Afghanistan har lige nu et kæmpe behov for international bistand og nødhjælp til de langt over 2 mio. internt fordrevne og hjemvendte flygtninge, der lider under en langvarig og blodig konflikt, hvor sikkerhedssituationen til stadighed forværres.

Nyhedsformidlingen fra Afghanistan handler oftest om korruptionssager eller terrorangreb. Ikke mange journalister har længere deres gang i Afghanistan til at fortælle en anden type historier.

Konferencen vil være den platform, hvor du sammen med de andre deltagere kan sætte nødhjælp og udviklingsprioriteter i Afghanistan i fokus. Paneldebat og spørgsmål fra deltagere skal gøre udviklingsmiljøet klogere på, hvor indsatserne lykkes og hvor de største udfordringer ligger.

Udviklingsminister Ulla Tørnæs åbner konferencen.

Afghanistan er fortsat det land, der nyder mest gavn af dansk udviklingssamarbejde. Danmark investerer i perioden 2017-2020 425 millioner kroner om året i den sårbare stat.

Panelet består af fem eksperter: repræsentanter fra Udenrigsministeriet og ECHO (European Civil Protection and Humanitarian Aid Operations), generalsekretær Christian Friis Bach fra Dansk Flygtningehjælp, direktør John Morse fra DACAAR i Kabul samt repræsentant fra den afghanske diaspora med stor erfaring fra arbejdet i felten.

I forbindelse med konferencen viser den prisbelønnede franske fotograf Sandra Calligaro sin ECHO-finansierede fotoudstilling ’Afghan Stories: Waiting for Hope. Udstillingen beskriver med sine stærke og gribende fotos den særdeles vanskelige situation for afghanerne, ikke mindst for kvinder og børn, men fortæller også, hvordan fattige og udsatte nyder godt af humanitære indsatser. ECHO har siden 1994 bidraget med 775 mio. euro i humanitær bistand til Afghanistan og medfinansierer denne konference.

Til konferencen og receptionen inviterer vi udviklingsordfører fra forskellige politiske partier, repræsentanter fra Danida, ECHO, det norske udenrigsministerium, eksperter, forskere, ngo’er, der arbejder i skrøbelige stater, meningsdannere, journalister, den afghanske diaspora i Danmark og andre med interesse i Afghanistans udvikling.

Journalist Keld Broksø er moderator på konferencen, der vil foregå på engelsk.

Foreløbigt program

13:00-13:05 Welcome by moderator Keld Broksø

13.05-13.10 Klaus Løkkegaard, DACAAR, and Mikkel Trolle, Dansh Refugee Council: Why this conference now and what do we want to achieve?

13:10-13-20 Presentation by Christian Friis Bach, Secretary General of Danish Refugee Council, and clarifying questions

13:10-13-20 Presentation by John Morse, Director of DACAAR, and clarifying questions

13:30-13:45 Opening speech by Ulla Tørnæs, Minister for Development Cooperation

13:45-14:00 Questions from the floor to Minister

14.00-14:15 Presentation by Ambassador Jakob Brix Tange, Danish Ministry of Foreign Affairs

14:15-14:30 Break

14:30-14:40 Presentation by Irene Horejs, Head of Unit in ECHO, and clarifying questions

14:40-15:00 Inputs from other organisations and stakeholders working in Afghanistan, among others Internatonal Media Support and Danish People's Aid

15:00-15:10 Presentation by Tahmina Salik from the Afghan Diaspora in Denmark, clarifying questions

15:10-15:45 Plenary discussion with questions and input from the floor

15:45-15:50 Conference closing remarks by Keld Broksø

15:50-16:00 Photographer Sandra Calligaro presents the photo exhibition 'Afghan stories: Waiting for Hope'

16:00-17:30 Photo exhibition and reception

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig! Meld dig til online via dette link. Alle spørgsmål vedrørende tilmelding stiles til Yildiz.Arslan@dacaar.org.

Med venlig hilsen,
Mikkel Trolle, Regionaldirektør for Asien, Dansk Flygtningehjælp
Klaus Løkkegaard, Sekretariatschef, DACAAR