DACAAR | Danish Committee Aid for Afghan Refugees
Side om side med det afghanske folk English | Danish

Hvilken af mine smerter skal jeg tale om?





Med 'Waiting for Hope' i ugen 10.-14. september 2018 gav DACAAR og Dansk Flygtningehjælp stemme til de sårbare og udsatte i det konfliktramte Afghanistan gennem en fotoudstilling, en konference og offentlig debat.

"Hvilken af mine smerter skal jeg tale om? Fattigdommens smerte? Den fordrevnes smerte? Hele nationens smerte? Jeg ved ikke, hvilken jeg skal begynde med."

Kiala fra Kabul leverede et af de meget stærke udsagn i løbet af ’Waiting for Hope’- ugen i København.

Mandag den 10. september åbnede den franske fotograf Sandra Calligaro officielt ’Waiting for Hope’ -udstillingen, som ovenstående citat er hentet fra. Sandra Calligaro har besøgt ni provinser i Afghanistan for at skildre hverdagen for fordrevne og udsatte afghanere og dokumentere humanitære indsatser, der forvaltes af Dansk Flygtningehjælp og DACAAR, arrangørerne af Afghanistan-ugen.

Mere end to millioner afghanere - internt fordrevne, hjemvendte flygtninge, og indbyggerne i sårbare værtssamfund - lider under den voldelige og langvarige konflikt i deres land, hvor sikkerhedssituationen fortsat forringes.

Lal Ghamai fra Maydan Shahr sætter i udstillingen ord på den ulykkelige situation på denne måde: "Jeg kan ikke huske en eneste dag, hvor jeg lyttede til nyhederne, og ingen blev dræbt et eller andet sted. Jeg har ikke oplevet fredelige tider, det samme gælder disse stakkels børn."

På selve åbningsdagen 10. september publicerede Kristeligt Dagblad en artikel med nogle af Sandras fotos i den trykte udgave af avisen og lavede et diasshow med 16 billeder på deres hjemmeside.(https://www.kristeligt-dagblad.dk/historier/afghanistan)

Hjælptil hundredtusindvis af afghanere ’Waiting for Hope’ nåede også målgrupper, der ikke normalt hører om Afghanistan og dansk udviklingsbistand

Om formiddagen tirsdag den 11. september lyttede 90 unge studerende og lærere hos AFUK (Akademiet for Utæmmet Kreativitet) til direktør John Morse, der forklarede, hvad DACAAR er i stand til at gøre i det konfliktfyldte land. Hvordan organisationen på trods af den ustabile situation er i stand til at hjælpe hundredtusindvis af afghanere med vand, sanitet og hygiejne, forbedre landbrugsmetoderne og deres generelle levevilkår, øge de sårbares indtægt, og hvordan det fungerer i områder, hvor våben er en del af hverdagen.

Fotograf Sandra Calligaro fortalte eleverne, hvordan det ofte kunne være en fordel at være kvinde, når der skal arbejdedes i Afghanistan. Som kvinde får du adgang til folks hjem, hvor mænd ikke ville være velkomne. Det er en af årsagerne til, at mange af hendes billeder skildrer kvinder og børn. Når sikkerhedssituationen bliver problematisk, kan hun som kvinde, hurtigt forsvinde klædt i burka, forklarede hun.

Der blev stillet mange spørgsmål af det unge publikum, der intenst lyttede til fortællingerne fra Afghanistan.

12 journalister dræbt i Afghanistan - kun i år!

11. september, på årsdagen for angrebet i 2001 på World Trade Center og Pentagon, var der debatmøde om mediedækningen af Afghanistan og arbejdsforholdene for journalister.

Moderator var Lena Odgaard Bjørnsen, presserådgiver i Dansk Flygtningehjælp, og i panelet fem kvinder.

”Hvorfor fortsætter journalister deres virke i Afghanistan, når så mange af dem bliver dræbt?”, spurgte Susanna Inkinen fra International Media Support (IMS). Indtil videre er der rapporteret 12 dødsfald i 2018.

Men samtidig er Afghanistan en succes på medieområdet, og ytringsfriheden er forbedret, forklarede hun.

"Jeg er ikke en klassisk krigsfotograf", understregede Sandra Calligaro, der føler sig tæt knyttet til Afghanistan og dets folk efter at have boet der i syv år: "Jeg forsøger at skildre omgivelserne som en god ven eller en slægtning," sagde hun.

Historier skal vinkles rigtigt

Under debatten forklarede Simi Jan, nyhedsreporter på dansk kanal TV2, at efter Danmark har trukket stort set alle tropper ud af Afghanistan er fokus flyttet til Europa, hvor terrorangreb også rammer. "Det er en kamp for at overbevise din redaktør om at få lov til at rapportere fra Afghanistan", sagde hun og tilføjede, at hun så det som en af sine vigtigste opgaver at sætte et menneskeligt ansigt på det, der foregår rundt i verden.

Journalist Charlotte Aagaard, der har dækket Afghanistan siden 1986, understregede, at journalister i dag ses som part i krige og konflikter og derfor betragtes som et legitimt mål. Kidnapning er et stort problem, når man rapporterer fra landet.

For Sanne Gram, udlandsredaktør i DR, er udfordringen at gøre historier interessante og vinkle dem rigtigt - også når de rapporterer fra Afghanistan. Det kommende afghanske valg kan bruges som afsat, hvis man formår at pakke historierne om almindelige mennesker ind i en nyhedsvinkel.

En god debat med de 45 deltagere i arrangementet fulgte med WikiLeaksafsløringer af militærets usandheder i forhold til medierne og sikkerheden for kilder og lokale journalister i Afghanistan i fokus.

En del af at skabe håb

Det afghanske folks lidelser bør ikke glemmes, og humanitær bistand bør øges. Disse var nogle af overskrifterne på 'Waiting for Hope' konferencen onsdag den 12. september, der skulle kaste lys over, hvad der virker, og hvad der ikke gør i det konfliktramte land.

100 konferencedeltagere lyttede til minister for udviklingssamarbejde Ulla Tørnæs, der gav hendes syn på den ustabile sikkerhedssituation og hvordan den komplicerer indsatserne.

Ministeren er overbevist om, at Afghanistan i mange år fremover vil have behov for international støtte i form af humanitær bistand, udviklingssamarbejde og styrkelse af sikkerhedssituationen.

Hun nævnte uddannelse og empowerment og beskyttelse af kvinder og piger i Afghanistan som nogle af den danske regerings hovedprioriteter.

Ulla Tørnæs er klar over, at nogle mennesker er meget pessimistiske, når det handler om Afghanistan: "Andre, for det meste afghanske politikere, er alt for optimistiske og maler for rosenrødt et billede. For mig ser det ud til, at en skarp realisme er afgørende, hvis man vil forstå, hvad der foregår i landet. Konflikt, fattigdom og skrøbelige institutioner kalder ikke på enkle løsninger. Men glasset er halvt fyldt. Og vi ikke kun "Venter på håb", vi er med til at skabe håb,"sagde hun.

Optimist, hvis ....

Jakob Brix Tange, Danmarks ambassadør til Afghanistan fra september 2017 til september 2018, opremsede Afghanistans mange udfordringer:

"En væbnet konflikt, udbredt korruption, ekstreme kønsforskelle, stigende fattigdom, millioner af internt fordrevne, flygtninge, høj arbejdsløshed, lav produktivitet og lige nu en tørke oveni alle de andre problemer. Afghanistan er et langsigtet projekt - selvom vi skulle få en våbenhvile og en fredsopbygningsproces, der starter i morgen."

Men han konkluderede alligevel, at han er en optimist: "Hvis vi formår atskabe en varig våbenhvile som byggesten til en fredsproces, hvis den unge generation nægter at acceptere korruption som en legitim måde at fordele midler på, og hvis private skaber økonomisk aktivitet, der kræver arbejdskraft, så ville vi være på rette spor for Afghanistans udvikling."

Øg humanitær bistand

På konferencen ’Waiting for Hope’ sagde Irene Horejs, leder af afdelingen for Asien og Latinamerika i ECHO, at Afghanistan den vigtigste modtager af bilateral bistand for EU, og der er et stort behov for at fortælle offentligheden, hvad der udføres for pengene.

"Vi måsørge for, at Afghanistan fortsat er synligt," understregede hun.

Christian Friis Bach, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, fremførte to hovedbudskaber. For det første skal humanitær bistand øges væsentligt og blive langt mere forudsigelig. For det andet skal de kortsigtede humanitære indsatser og langsigtet udviklingsbistand være bedre forbundne i Afghanistan.

Afghansk løsning i afghansk sammenhæng

John Morse, direktør i DACAAR, understregede vigtigheden af at sikre afghanske løsninger i en afghansk sammenhæng. Han skelnede klart mellem ’adgang’ og ’sikkerhed’. Det vigtige er at kunne komme ind i områder for at gøre en forskel.

"Vi arbejder sammen med lokalsamfundene - ikke for dem," understregede han fra podiet.

Tahmina Salik fra den afghanske diaspora i Danmark fremhævede ligesom flere af de andre talere korruption som en af de største udfordringer i Afghanistan.

"Jeg tror, at den bedste måde at bekæmpe korruption på er i højere grad at bruge mobiltelefonbaseret teknologi, som allerede er tilgængelig og meget udbredt i landet," sagde hun.

Du kan læse mere om konferencen her.

Offentlig adgang

Efter konferencen var en 1½ times reception den perfekte platform for at netværke med andre, der er interesserede i Afghanistans udvikling.

I løbet af hele ugen var udstillingen åben for offentligheden. Samtidig fik AFUK-studerende og forældrene til de mange børn, der deltager i dans og akrobatik på stedet en bedre forståelse for situationen for millioner af sårbare og fordrevne i Afghanistan lige nu.

..........
Konferencen ’Waiting for Hope blev medfinansieret af ECHO, the European Civil Protection and Humanitarian Aid Operations.