DACAAR | Danish Committee Aid for Afghan Refugees
Side om side med det afghanske folk English | Danish

Intet vand, ingen sikkerhed og kun et spinkelt håb





Sidste år stod Afghanistan over for en alvorlig tørke. På grund af mangel på vand og en forværret sikkerhedssituation lagde 35 årige Belges, hendes mand og fem børn alt bag sig og søgte tilflugt I landsbyen Badghis. 2019 bringer ikke meget håb.

Af Zohal Nasrat

"Vi var ikke i sikkerhed i Moqor, og der var ikke noget vand."

Belqes, en 35-årig kvinde fra landsbyen Moqor i provinsen Badghis i den vestlige del af Afghanistan, blev fordrevet fra hendes hjem i sommeren 2018 sammen med sin mand og fem børn fra fem til 17 år.

Familien fik kun det med sig, de umiddelbart kunne slæbe på, og gik for at finde noget at spise og drikke.

Deres største indtægtskilde i Moqor kom fra høst af hvede, men priserne var meget lave. Tørken og den igangværende konflikt mellem regeringsstyrker og oppositionsgrupper tvang dem til at forlade deres hjem.

Belges og hendes familie opholder sig i en midlertidig bosættelse i landsbyen Badghis i Kharistan sammen med 4.630 andre familier, der også er fordrevet fra landsbyerne Ab Kamari, Moqor, Jowand, Ghormach, BalaMorghab, Qades og Qalayenaw.

Tvunget til at sælge husdyr

Belqes forklarer: "Vi har førhen været igennem usikre tider, men det var første gang, vi oplevede tørke."

Tidligere flyttede folk fra Belges’ område til steder i nærheden, hvis konflikten optrappedes, og efter en periode på en eller to måneder flyttede de tilbage.

"Men nu vil vi ikke længere vende hjem, fordi vi mangler vand at drikke. I det mindste har vi drikkevand her, uanset om vi finder brød at spise eller ej," siger Belges og tilføjer: "Vi har efterladt alt. Vi har ikke noget tøj at tage på, og det bliver koldt her. Vi har heller ikke jakker eller tæpper til at lægge over os om natten".

De fordrevne indbyggere i Moqor-landsbyen solgte deres husdyr, fordi de ikke havde noget at fodre dem med.

"Vi havde får i begyndelsen af året, men alle solgte dem, fordi vi ikke havde foder til dem. Vi havde også æsler, som vi brugte til at transportere varer hjem med fra basaren, men da vi ikke kunne fodre dem og ingen ønskede at købe æsler, har vi efterladt dem i markerne," siger Belges.

Rent drikkevand, bad og latriner

Mohammad Jamal Bawar, der leder DACAAR’s nødhjælpsindsatser inden for vand, sanitet og hygiejne, forklarer, at de fordrevne familier i Badghis har fået adgang til rent drikkevand - ti liter pr. person om dagen.

"I begyndelsen havde de ikke drikkevand af særlig god kvalitet. Vandet fra nærmeste landsby kom fra en brønd, men var for saltholdigt. Da vi ankom, sørgede vi for vand af god kvalitet, bad og latriner. Vi gav også kurser i hygiejne og udleverede hygiejnepakker," fortæller Mohammad Jamal Bawar.

Belqes og hendes familie har været tilfredse med støtten fra DACAAR: "Vi fik vand hver dag og havde nok at drikke."

Ingen løsninger på langt sigt

DACAAR-direktør John Morse er tilfreds med DACAAR’s tørkeindsatser i slutningen af 2018, men konstaterer, at nødhjælpsprogrammet kun løb over 60 dage.

"Da de kolde måneder kom, var situationen i de fordrevnes hjemområder ikke forbedret. Nu har det udviklet sig til et langvarigt problem, og disse mennesker går ind i 2019 med kun et spinkelt håb," siger John Morse.

Det har været svært for DACAAR at sikre fortsat støtte, selv om tørkeofrene stadig står over for store udfordringer.

"Disse mennesker er stadig meget sårbare. Yderligere støtte efter nødhjælpen er ikke på plads, og langsigtede løsninger er svære at få øje på," fortsætter direktøren.

DACAAR arbejder for at sikre flere midler til tørkeofrene.

Den værste tørke i en menneskealder

UNOCHA, FN-organisationen, der koordinerer hjælpeindsatser under nød og naturkatastrofer, er meget direkte i sin vurdering af de humanitære behov i Afghanistan i 2019. Konflikten og fattigdommen “er blevet forstærket i 2018 med det, som mange lokalt beskriver som den værste tørke i en menneskealder."

Tørken har berørt 22 ud af Afghanistans 33 provinser og "har haft en særdeles ødelæggende virkning på landbefolkningen, hvor manges levebrød er afhængig af regnbaseret landbrug. Over hele landet har landbrugsfamilier udtømt deres aktiver. For at få opfyldt de helt basale behov har de solgt deres husdyr (ofte med et tab på 20-30 procent), før dyrenes tilstand forværredes fuldstændigt."

Landmændene har også mindsket dyrkningsarealerne for at spare på vandet, og de har spist de frø, de skulle så næste plantesæson.

13,5 mio. afghanere oplever fødevareusikkerhed

I november 2018 blev det anslået, at 13,5 mio. mennesker i Afghanistan får for lidt at spise, heraf er de 3,6 mio. i en decideret nødsituation.

Tørken har i det hele taget haft alvorlige konsekvenser for sundhedstilstanden. Vandreserverne i hele landet er faldet 62 pct. i 2018. Dette har betydet, at der er "gradvist færre sikre vandkilder til rådighed, hvilket tvinger husstande til at benytte usikre vandkilder, der potentielt udsætter dem for sygdom."

Læs den fulde UNOCHA-rapport her

Dagmar Ruehrig og Jan Kjær har bidraget til artiklen.